Det skriver pressen

Bestil tid i Auning på tlf 41286559

og

Jørn Jensen i sin nye klinik for akupunktur, som han har åbnet i privaten i Auning.

 

Akupunktør åbner klinik i Auning

 

Jørn Jensen har uddannelsen som akupunktør i hus

 

AF ANETTE BONDE

 

Jørn Jensen fik sit eksamensbevis som akupunktør i oktober. 1. januar åbnede han klinik i privaten i Auning. I første omgang tager han imod klienter weekend og aften, så han samtidig kan passe sit job som massør hos en kiropraktør i Rønde.

“Så ser vi, hvor det bærer hen.”

Jørn Jensen er uddannet slagter. I 2001 tog han en massøruddannelse efter at han selv havde nydt godt af massage på grund af arbejdsrelaterede spændinger, og i 2002 blev han ansat hos en kiropraktor. I 2011 gik han på deltid som slagter, og i 2012 blev han fuldtids massør.

Han har aldrig været særlig flyvsk, når det gælder alternative filosofier og behandlingsformer. Men akupunktur faldt han pladask for, og han valgte at tage en egentlig uddannelse.

“Når man først dykker ned i akupunktur, så bliver man optaget af alt det, den kan.”

Han har taget en to-årig TCM, der er baseret på traditionel klassisk medicin. Uddannelsen er anerkendt af Sygeforsikringen Danmark, og de fleste sundhedsforsikringer betaler ligeledes.

Overbevisende eksempler

Jørn Jensen har set mange eksempler, der har overbevist ham om akupunkturs effektivitet. Èn havde for højt blodtryk og stress efter en skilsmisse, og kunne efter endt behandling smide pillerne væk og nyde en god nattesøvn igen. En klient, der havde mistet sin mand, døjede med nakkespændinger, og havde uden held forsøgt sig med andre anerkendte behandlingsformer.

“Akupunktur hjalp hende, så hun kan bære sin sorg, og hun har fået løsnet sine nakkespændinger. Hun kigger op igen, og hun har også fået en bedre nattesøvn.”

Jørn Jensen har også et eksempel med en mor, der var ude for et trafikuheld med sin fire-årige søn i bilen. De er blevet hjulpet for henholdsvis piskesmæld og posttraumatisk stress for moderens vedkommende, og angst og sengevædning for sønnens vedkommende.

Han kan desuden berette om en kvinde, der mistede sin søster. Hun fik spændinger i skulderen, der efterhånden satte sig til, hvad man kalder for en frossen skulder. Efter fem behandlinger havde hun ikke længere ondt, og var begyndt at komme lidt ovenpå igen i forhold til humør og overskud.

Som det fremgår er det både klientens fysiske og psykiske situation, der kigges på.

“Akupunktur er en holistisk behandlingsform. Der kigges ikke alene på symptomerne, men også på årsagen til den ubalance, der er.”

 

Randers Akupunkturhus, Århusvej 102 1. th, 8940 Randers SV

Auning Akupunktur, Ahornvej 5, 8963 Auning

Jørn Jensen - joern@auningakupunktur.dk - tlf.: 41286559 - Cvr. 25979362